hjælp
Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest

Først og fremmest, hvad er Skizofreni?

Skizofreni er en sindslidelse der kan ændre en persons opfattelse af virkeligheden. Ofte er der vrangforestillinger og man hallucinere. Skizofreni skal typisk først og fremmest behandles med medicin og sommetider kræver det at man prøver forskellige slags af medicin før man finder det rette som passer til en, og herefter terapi.

Skizofreni er individuelt og ikke alle har det på samme måde. Skizofreni kan påvirke måden du tænker, føler og reagere. Symptomer kan komme og gå, og der er for det meste ingen der har dem alle sammen på en gang. Skizofreni starter som regel mellem 16-30 års alderen. For at behandlingens skal have større chancer for at lykkes, så skal der som regel antipsykotisk medicin til, og psykologisk kognitiv terapi til samt eventuelt indragelse af de pårørende.

Vi har 4 hovedtyper:

Paranoid skizofreni; Her kan man typisk føle sig forfulgt eller have en form for paranoia hvor man kan få vrangforestillinger. Man er ofte mistænksom og har ikke tillid til andre. 

Katatonisk skizofreni; Her kan man oftest finde sig selv have svært ved at udføre fysisk bevægelse, her fremtræder mange negative symptomer og man er dårlig til at afgive respons. Nogen mennesker oplever at man enten forholder sig stille i lang tid, eller at man konstant bevæger sig.

Uddifferentieret skizofreni; Her kan man oftest se at personen med skizofreni har milde symptomer på skizofreni og som passer ind i flere kategorier. 

Residual skizofreni; Her er det oftest beskrevet at man har en tidligere historie med positive symptomer og negative symptomer. Residual betyder at man tidligere har været i en tilstand af skizofreni og symptomerne nu “ligger” stille. 

Der finder flere oplysninger omkring dette som er mere uddybende; klik eventuelt på disse links: 

Skizofreni  & andre psykoser  

Former & Symptomer på skizofreni 

Positive symptomer som muligvis opstår

Positive symptomer er de ting der bliver tilføjet til en. 

Det kan indebære: 

Hallucinationer:

  • Visuelle
  • Taktile; Kropslige fornemmeler. Man kan måske føle noget bevæge sig på kroppen.
  • Lyde/stemmer
  • Forvirrende tanker og mærkelig tale; Det er svært at følge med i en samtale, man bliver let distraheret og i nogen tilfælde kan det være svært at få sin tale ud ud af munden. 
  •  Vrangforestillinger; Kan være overbevisninger der synes mærkelige for de fleste. Man kan måske føle at nogen prøver at kontrollere en, eller at nogen er ude efter en. Der findes mange forskellige former for vrangforestillinger.

Typer af vrangforestillinger;

  1. Forfølgelse; Følelsen af at nogen følger efter dig.
  2. Henvisende; Det kan være former for kommunikation som at man ser tv og man er sikker på at der er en særlig besked til en selv. 
  3. Somatiske; her kan man mene at man lider af en frygtelig sygdom eller har et bizart helbredsproblem.
  4. Religiøse; Man kan tro at man har et forhold til gud, eller at man er besat. 
  5. Storhed; Man betrager sig selv som en der har en særlig mission eller at man er en stor person som f.eks tv stjerne, politiker, eller lignede. 

Negative symptomer som muligvis opstår

  • Man mister nydelsen
  • Problemer med ens tale
  • Man bliver “flad” – Det kan være svært at føle og udtrykke følelser. Man er ikke rigtig glad, og man er ikke rigtig ked af det.
  • Indelukkethed; Man stopper med at ses med venner og man bliver indelukket og det kan være svært at komme ud.
  • Man har svært ved simple dagligdags opgaver eller færdiggøre opgaver. 
  • Kognitive og tankeproblemer – Man mister dele af sin funktionsevne, som at koncentrere sig, tale, bevæge sig og man føler sig tit overvældet af lyde, snak og lignende – og det kan føles umuligt at skulle køre bil.

Du har fået diagnosen skizofren og alt overstående er meget fint, men hvad kan du selv gøre herfra?

“Jo hurtigere man acceptere hvor man er, jo hurtigere vil man kunne overkomme hvad der er sket med en.” 

Du ligger hjemme og er måske sygemeldt. Du har været indlagt et par gange og du har, eller er garanteret overvældet af selvmords tanker, det er svært at komme ud af sin seng og bare det at skulle tage et bad føles som en kamp. Du vil helts ikke have det som du har det, men nu er vi her, så lad os kigge på hvad vi kan gøre noget ved det. 

Først og fremmest, så ved jeg at man sikkert har mistet håbet i form af bedring, ellers kan man bare ikke se lyset endnu. Jeg har været der, og jeg ved hvad du går igennem. Det er en tid hvor andre må holde håbet og lyset oppe for dig, det gjorde OPUS og et mobil team fra Aabenraa akut psykiatrien for mig da jeg blev ramt af skizofreni. jeg blev selv ramt d.12 februar 2020 og indenfor for kort tid gik jeg fra at kunne alt, til ikke at kunne noget som helts, hverken køre bil, gå i bad, eller komme ud af sengen. Jeg kunne ikke holde koncentration til at se fjernsyn eller læse noget. Det var minimalt hvad jeg kunne læse og se. Min kæreste hjalp med indkøb og mad og var min store støtte i den periode.  Jeg måtte prøve 3 forskellige slags medicin før vi fandt det rette.  

For at få håbet op igen, så lad os kigge på mennesker der har været hvor du er og er nået frem til der hvor du gerne vil være.

I den tilstand man er i, så har man brug for at se en sejr, man har brug for at se at det kan lykkedes, for det kan du. 

Se Camilla Krogh her; 

Læs en artikel om hende her: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2018-13/haabet-var-min-vej-ud-af-den-moerke-sygdomsskov 

Se her når en behandling i OPUS lykkedes

DR Har os lavet en fantastisk serie som hedder “Styret af stemmer” 

Episoderne finder du her: https://www.dr.dk/drtv/episode/styret-af-stemmer_158791

Mikro-mål

Jeg kalder dem Mikro-mål, og selvom min funktionsevne var så nedsat at jeg næsten ikke kunne komme ud af sengen, så fik jeg dog tvunget mig selv til at tage det ene ben foran det andet hver dag. Det handlede ikke om at gøre noget stort som at rengøre hele lejligheden, nej. Der gik et par måneder før jeg kunne det igen. 

Med Mikro-mål mener jeg et halvt ben af gangen og at det er de små ting du selv kan gøre der til sidst vil få dig til at kunne gøre de store ting igen. Det her handlede om et lille mål af gangen. 

Det kunne være 1 ting om dagen. 1 mål. Det kunne være en af disse ting

  • Tage telefonen
  • Vaske lidt op
  • Prøve og lytte til musik eller lytte til mindfullness
  • Få noget at spise
  • Komme udenfor i bare 5 minutter 
  • Læse en lille smule, eller lytte til en lydbog – det var rigtig svært med en koncentration der ikke var tilstede. 
  • Komme i bad

Dine tanker. Lad os tage en snak om dem

Dine tanker er sikkert forstyrret, overvældet af selvmords tanker. Du tænker sikkert usammenhængende ting, og man forstår nærmest ikke hvor de kommer fra. Du er påvirket af tankeforstyrrelser og ville ønske at man kunne sove det hele væk. De kan sikkert være voldelige, seksuelle, eller noget helt tredje, og du ville ønske at du ikke havde dem. 

Var det noget jeg havde lært som jeg gerne vil give videre, så er det at det bare er tanker, de kan ikke slå dig ihjel uanset hvad de kommer med eller består af. De kan være trælse ja, måske helt upassende. De kan være svære at ignorere, men du kan selv tænke flere bevidste tanker, du kan selv lære at være herre i eget hus igen, det tag tid, men små skridt af gangen, jeg er selv igang. 

Mine tanker er idag dem jeg navigere med, jeg sidder her og laver en hjemmeside, men jeg er stadigvæk tankeforstyrret, og det er målet vi skal frem til. 

“Jeg kan, jeg vil, jeg skal, jeg er nødt til det”

Det handler simpelthen om at presse mig selv ved hjælp af mine tanker til at gøre de ting jeg skal og vil. Jeg vil ikke lade skizofreni styre mit liv, det håber jeg heller ikke du vil. 

Bevidst positiv tankegang, attitude & den kognitive diamant.

"Uanset hvad du har i tankerne på et ensartet grundlag, er det præcis, hvad du vil opleve i dit liv. Når du fokuserer på det negative, vil du opleve flere negativer. Men når du fokuserer på det positive, åbner hele verden for dig."

- Tony Robbins
Kognitive diamant

Bare fordi man har skizofreni betyder det ikke at nogen af de værktøjer der findes i verden ikke godt kan fungere for en selv.

Se f.eks Tony Robbins citat – En af verdens førende coaches indenfor at få det maksimale ud af livet ligger stor vægt på ens tilgang til tankerne og hvordan ens mindset er. Det kan os gavne dig i det lange løb.  

Her har vi den kognitive diamant – En tanke bliver til følelse, en følelse bliver til en kropslig reaktion, en kropslig reaktion bliver til  en adfærd.

Hvis jeg ikke bevidst havde bombarderet mig selv med “jeg kan det her, jeg vil det her, jeg fortjener det her, jeg skal det her” – Så havde jeg aldrig kunne lave denne hjemmeside. Det handler for os om at lade de tanker der kommer være og tage et bevidst valg om hvilken attitude og hvilke tanker man vælger at fortælle sig selv. Vælg positivt og lad resten værre, i mit tilfælde kan de andre tanker bare komme an. Det er nemmere sagt end gjort, men selv de bitte små positive tanker man kan få sat i gang, vil i sidste ende komme til at betyde en stor del.  

 

Advarselssignaler

Hvis vi skal lære at mestre os selv, så skal vi lære at blive bevidste om vores advarselssignaler. 

Kunne det måske for dig være at man oplever;

  • En form for kropslig fornemmelse?
  • Ændring af humør, tanker? En fornemmelse af at være ulykkelig, ked af  det eller trist? 
  • Selvmords tanker? Træthed eller inde uro? Eller at du slet ikke kan overskue dagligdagen? 
  • Eller er det måske at de positive symptomer venter lige rundt om hjørnet?

Prøv og give det lidt tanker omkring hvad dine advarselssignaler kunne være? 

Mestringsstrategier og "afledningsmanøvrer"

Hvad kan du selv gøre for at mestre dine advarselssignaler? Er der noget du allerede ubevidst gør for at aflede dig selv? Måske begynder du at tælle for at komme på andre tanker? Prøv og lig mærke til om du ikke selv har et skjult værktøj du nogen gange benytter dig af, som du så kan bruge mere bevidst. 

Klik eventuelt herunder og læs om der måske ikke er nogen mindfulness øvelser der hurtigt kan gavne dig i din situation. 

Mindfulness øvelser, teknikker og aktiviteter. 

Ellers kan du undersøge og se om en af disse ikke virker;

  • Tag en lur
  • Hav en lighter, nøgle, eller noget at pille ved i lommen som du kan trække op og begynd at fokusere på den og hvordan den føles i hænderne. 
  • Hav en elastik omkring håndledet som du kan trække i hvis omgivelserne lige pludselig bliver overvældende.
  • Gå en tur
  • Mindfulness teknikker
  • Afled tankerne med nye og bedre tanker, det kan man faktisk. – Min egen favorit. 
  • Snak med en tæt på hvad der sker indeni dig. 
  • Start på 2 tabellen inde i hovedet. 
  • Gå på toilet. 
  • Afled med fjernsyn.
  • Lav noget du er så passioneret omkring at du simpelthen ikke kan ladevære. 

Prøv og give det lidt tanker omkring hvad dine advarselssignaler kunne være og hvad mere du selv kunne finde på for at aflede dig. Jeg hører gerne fra dig hvis du finder på noget, så tilføjer vi det til listen. 

Kognitiv & mental hjemmetræning på telefonen

Er det svært for dig at koncentrere dig? Klare opgaver? Generelt bare at være tilstede fordi din funktionsevne i øjeblikket ikke er hvor du gerne vil have den til at være? Så værd med til at genoptræne din hjerne hjemmefra. 

Lad mig præsentere applikationer som Lumosity og PEAK. 2 fantastiske apps der hjælper dig med at træne dig i de punkter som du har svært ved. De tilbyder begge daglige kognitive trænings spil som træner dig i din hurtighed, din hukommelse, din opmærksomhed, fleksibilitet, problem løsning og matematik. De tilbyder begge en masse små spil der både er sjove og motiverende. 

De findes begge 2 på App Store(IOS) og Google Play Store(Android)

PEAK: Her har PEAK i samarbejde med Cambridge Universitet lavet et “bonus” spil der er at finde hvis man åbner appen, trykker ind under kolonnen spil og scroller helt ned i bunden, så er der et spil der hedder Wizards. Wizards koster kun 60kr og er hele investeringen værd. Spillet er med til at træne din episodisk hukommelse. Det er den hukommelse i din hjerne der hjælper dig med at huske hvor du har lagt dine bilnøgler. 

Spillet er designet til at skulle spilles i 4 uger, og blev skabt til at hjælpe mennesker med Skizofreni.

Hent det her: 

App Store 

Google Play Store

Lumosity: Et fantastisk spil med over 40+ spil skabt til at forbedre det kognitive. Appen tilbyder 3 gratis spil og de er forskellige fra dag til dag hvis man ikke har lyst til at købe appen. Spillene er små og varer ikke mere end-2-5 minutter, tilgængæld er de vildt sjove, lærerige og motiverende. Lumosity er brug af over 100 millioner mennesker verden over og spillene i appen er videnskabsbaseret. 

Hent det her:

App Store

Google Play Store 

HUSK, DU ER IKKE ALENE , DER ER HJÆLP AT HENTE, DU SKAL NOK FÅ DET BEDRE.

VAR DETTE INDLÆG NYTTIGT FOR DIG?

DEL GERNE

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email